-
Povl Barkler skrev en opdatering i gruppen
Alle i Rockkoret 7 år, 8 måneder siden
Har du lyst til at stå på de skrå brædder? – og er du MAND?
Vi har modtaget en henvendelse fra Teater Republique, der søger herrer til deres opsætning af Jeanne d’Arc til næste år. Jeg har tjekket: de spiller ikke om mandagen, så det er ok at melde sig til. 🙂
Herunder er henvendelsen i sin helhed.
Hilsen Povl
– – – – – – – – – – – – – – – – – – –
Kære Rockkoret3. marts 2018 har Teater Republique premiere på forestillingen Jeanne D’Arc med Danica Curcic i hovedrollen som Jeanne. Forestillingen iscenesættes af instruktør Staffan Valdemar Holm og scenograf Bente Lykke Møller.
I denne forestilling skal indgå 2 kor á 30 mænd, som skal fordele forestillingerne imellem sig.
Spilleperioden forløber fra 3. marts – 7. april med forestillinger 5 dage om ugen.
Prøver vil foregå umiddelbart før dette med start i slutningen af januar. Prøver i hverdage vil ligge i tidsrummet 19:00-22:00 eller 19:00-22:30 samt 3 lørdage á 4 timer. Den endelige prøveplan endnu ikke er udfærdiget, men skal gerne være klar inden for de næste par uger.
Koret er ikke et kor i traditionel forstand, men nærmere et råbekor, som kommenterer på handlingen via replikker og sandsynligvis noget sang – det skal dog siges, at der er mest fokus på korets replikker, der skal siges i kor, samt dets gang rundt på Republiques Store Scene.Kort om forestillingen:
Koncept:2 medvirkende skuespillere og et stort råbe-kor, bestående af 30 mænd i alle aldre.
Koret skal kunne teksten.
Perioden går fra Jeanne D’ Arc er barn og frem til hendes henrettelse som 19 årig
Forestillingen forventes at vare ca. 1½ time
Scenografi (se også vedhæftede fil): [Red.: den har jeg valgt ikke at vedhæfte her. Det er bare et grundplan. Den er ikke vigtig….]
Der spilles direkte på betongulv, uden inddækninger. Selve scenografien består af 3 vægge eller rækværk der tilsammen udgør en firkant der er åben mod publikum, 11 – 12 meter i bredden og 10 meter i dybden. I midten skal der være en jordhøj med en diameter på ca. 4 meter. Koret kommer ind fra en af de store døre i KS og der skal evt. laves en sluse.
Kostumer:
Koret skal selv sørger for mørkt tøj, men få evt. et tilskud fra teateret, derudover skal de alle have en lang mørk frakke som vi står for.
Jeanne D’Arc skal have kjole og uniform.
Jeg håber, at I har lyst til at distribuere dette til jeres mandlige medlemmer, så de kan kontakte mig på julievejloe@gmail.com og få mere at vide om forestillingen, når forestillingen begynder at tage form til september.
Vi vil afholde et informationsmøde for interesserede 2. november klokken 17:00 på Republique Teater på Øster Fælled Torv 37, 2100 København Ø.
MVH. Julie Vejlø, korkoordinator