-
Anette Kure Corneliussen lavede en statusopdatering 1 år, 9 måneder siden
Sommernyt fra Kor72:
Glædelig sommer! Vi ses efter ferien til korstævner i efterårssæsonen – tilmeld nu og sæt x i kalenderen
Sommerferien står for døren og koncerter har afsluttet korsæsonerne i hele landet. I Kor72 var den sidste koraktivitet lørdag d. 13. maj, hvor vi for første gang holdt KORSANGENS DAG flere steder i landet. Det blev en god start på en forhåbentlig ny tradition og vi håber at det allerede kan vokse i 2024.
KORSANGENS DAG I 2024 ER LØRDAG D. 25. MAJ.
Sæt X i korkalenderen.Fra september og resten af efteråret har Kor72 et væld af inspirerende korstævner. De ligger nu på hjemmesiden og tilmeldingerne er allerede åbne på flere. Vi synes det er en flot palet. Vælg og tilmeld, eller sæt X i kalenderen og vær klar til tilmelding.
EFTERÅR 2023:
Groovy Rytmisk – stævne i Aalborg med Philip Eick 22.-23. september
(Tilmelding åben)Global Roots – kvindekorstævne i Odense med Lene Høst 29.-30. september (Tilmelding åben)
Schuberts Messe i G-dur i København med Ragnar Rasmussen 6.-8. oktober (Tilmelding åben)
Crossover – i Aarhus med Tine Fris-Ronsfeld og Niels Nørgaard 28.-29. oktober (Tilmelding åben)
Feinschmecker i Christiansfeld med Alice Granum 3.-5. november
Rytmisk korworkshop med Jim Daus Hjernøe i København 11. november
Jul i Odense med Groth, Johansen og Vocal Line 17. -19. november
Jul med Tina Dickow, Ole Faurschou og Aarhus Jazz Orchestra i Musikhuset Aarhus 24.-26. november
KLIK IND på hjemmesiden og læs mere om korstævnerne.
Med disse korstævner i vente vil vi fra Kor72s bestyrelse ønske jer allesammen en dejlig sommer og på glædeligt gensyn i sange på den anden side af ferien.
Sommerhilsen – Kor72-bestyrelsen