-
Niels Jerl skrev en opdatering i gruppen
Alle i Rockkoret 5 år, 1 måned siden
Om repertoire, koncerter, øvning, øvefiler, og nyt nummer.
Kære Rockkorist.
Arbejdet bag facaden fortsætter. Først om repertoire.
I aftes mødtes bestyrelsen til en online krammer og gennemgik repertoireforslag. Listen er kogt ned til godt 10 sange som er sendt til Christian.
Både kormedlemmer og Christian har talt om at koret skal have nye hurtige/energiske/groovy numre på listen. Derfor har vi denne gang tilladt os at arbejde kreativt med repertoireforslagene. Der er en del forslag med danske kunstnere, kunstnere som vi potentielt kunne optræde med, de fleste af forslagene er bare ballader. Derfor ser vi lidt på deres nyeste udgivelser for at finde mere uptempo numre. Så måske din kunstner dukker op, men med et andet nummer en lige det du foreslog.
På et eller andet tidspunkt stopper det her Covid-19 kaos, og vi skal vende tilbage til hverdagen. Tidsforløbet kender vi ikke, men indtil der kommer anden melding, går vi ud fra at vi skal synge i Rundetårn. Og det betyder at vi skal finde andre måder at øve på.
Derfor sætter vi nu forskellige online øve aktiviteter i gang. I løbet af dagen kommer der indsungne øvefiler til Fifty Years Long. Det betyder at hver stemme har sin egen indspilning at øve til, Freja synger de to øverste stemmer. Øv til det, lær din stemme.
Som det næste benytter vi lejligheden til at afprøve ”Fra scratch til koncert på en uge”. Christian arrangerer et nyt nummer, laver filer med gennemspilning med alle stemmer, og filer til hver enkelt stemme. Det øver du alene, der hjemme, og på den måde lærer koret et nyt nummer, så vi kan vores prikker når vi mødes.
Det betyder at det forventes at du øver hjemme, så du kan din stemme til de to numre når vi mødes igen. Det er en forudsætning for at Rockkoret kan være koncertklar på kort tid. Du må også forvente at der kommer flere øveaftener i kalenderen når der åbnes op igen, også ud over den lange øvedag 16 maj som allerede er annonceret.
Så syng! Evt. med åben altandør
Pbv
Niels