Rockkoret har i over ti år givet koncerter i Rundtårn når sommeren melder sin ankomst. Og det er der flere årsager til. For det første er Rundetårns bibliotekssal noget nær det perfekte sted for Rockkoret at give koncert. Den fantastiske akustik klæder Rockkorets a cappella sang perfekt. Stedet får virkelige det bedste op i Rockkoret og der er tradition for, at Rockkoret overgår sig selv år efter år.

Det er en medvirkende årsag til at Rockkoret har fået et trofast og talstærkt publikum til netop rundetårnskoncerterne. Det vil vi ikke svigte og derfor kan Rockkoret atter byde på to koncerter i Rundetårn. 27. og 28. maj. Begge dage kl. 20.30.

Rockkoret afsøger grænserne for korsang med egne kraftfulde udgaver af nye sange og tidløse hits fra de seneste 30 års pop/rock. Rockkoret lader sig ikke begrænse af hvad kor kan, men får alle sine sange arrangeret specielt. Med 35 sangere, fordelt på otte stemmegrupper, er der garanti for stor lyd, når Rockkoret lukker op for repertoiret.

Repertoiret denne aften vil byde på sange oprindeligt fremført af Peter Gabriel, Annie Lennox, Joni Mitchell, McCartney/Jackson, Tina Dickow, Randy Newman og flere.

Billetter koster 95 kr. og sælges på www.rundetaarn.dk og i Rundetårns billetsalg.

rundetaaarn_2010_plakat.pdf